November i Skovkalenderen

Vildtets grundlæggende behov har en betydning for vildtets tilstedeværelse. Så ønsker du vildt på dine arealer, skal du sikre gode betingelser ved at skabe adgang til føde, vand, læ, skjul, plads og ynglemuligheder. Adgangen kommer ofte gennem en variation af elementerne. Og variation er derfor også et nøgleord til et vildtvenligt areal, samtidig med at overgangszonen mellem det åbne og det skovbevoksede giver vildtet mulighed for at finde føde.

Vildtpleje er et stærkt redskab til at skabe gode betingelser for naturen og vildtet. For at sikre føde kan etablering af vildtager, markvildtstriber og skovenge være aktive tiltag for vildtet i skoven. Skal der skabes læ og skjul, kan plantning af vildtremiser og levende hegn være løsningen.

Under planlægningen af vildtpleje tager skovfogeden udgangspunkt i de eksisterende terrænelementer, som bedst kan udnyttes, da både jord- og stendiger, markveje og remiser er vigtige levesteder for en lang række arter. Samtidig afdækker skovfogeden, hvilke behov der mangler i landskabet og tager hensyn til arternes specifikke krav.

Seks gange hurtigere end den traditionelle metode! Så meget hurtigere går det med at opmåle råtræ med LogStackLIDAR.

Det hele foregår via vores nyudviklede app til skovbranchen og anvendes håndholdt på en iPhone eller iPad. Via appen optager brugeren en video af hele stakken, hvorefter der automatisk genereres data baseret på træstakkens rumindhold, fastmasseprocent, gennemsnitlig diameter og meget mere.

Fotoet fungerer samtidig som dokumentation for stakkens placering, udseende og kvalitet. LogStackLIDAR udnytter avancerede teknologier inden for lidar, billedtolkning, ”machine learning” og ”augmented reality”. Brugeren kan tilgå resultaterne med det samme, og de indsamlede data kan nemt administreres bagefter.

LogStackLIDAR er udviklet af Dalgas, der med mange års erfaring og viden har skabt et system, der reducerer tiden for opmåling af råtræ markant og samtidig leverer yderst præcise resultater med stor nøjagtighed. Systemet muliggør en smidig proces i værdikæden fra skovhugst til salg til savværket og sikrer dokumentation for alle involverede parter.

I skoven er der et enormt net af svampe, som enten er opbygget af mycelier af mikroskopisk tynde hyfer eller af gær, der består af mikroskopiske enkeltceller.  Svampene optager næring ved enten at nedbryde organisk materiale eller gennem symbiose med en plante eller en anden organisme. 

Svampene har en vigtig rolle for skoven som økosystem, idet svampene er nøglespillere ved planternes optagelse af vand og næringsstoffer. Mycelierne transporterer næringsstoffer vertikalt og horisontalt i skovbunden. Svampene lever i samspil med planter og insekter. De vedboende insekter kan ikke nedbryde cellulose og lignende, som er dele af veddet, men udnytter i stedet svampenes nedbrydningsevner. Nedbrydersvampe findes i alle skovmiljøer og i mange svampetyper; mug, skimmel, bladhatte og poresvampe. Mykorrhiza er en svamp, som lever sammen med levende planter. Planten forsyner svampen med kulhydrater, og svampen giver næringsstoffer og vand tilbage. Svampene ses på træets forskellige stadier – nogle ses i træers nedbrydningsfase, mens andre fremtræder ved skade eller sygdom.

Danmarks højdemodel består af detaljeret information om højdeforholdene i Danmark. Ved hjælp af laserscanning fra fly er der hentet højder i hele landet på både terræn og øvrige overflader (huse, træer osv.). 

Hvad kan vi bruge det til i skovdriften?
Terrænmodellen, som viser terrænoverfladen, afslører tydeligt grøftesystemer, veje, fortidsminder såsom højryggede agre, besværligt terræn med kraftig hældning osv. Dette bruges som støtte til egentlig kortlægning og i planlægningen af den daglige drift.

På overflademodellen ses både beplantning, træer, huse og andre installationer helt tydeligt. Også denne model kan bruges som støtte ved kortlægning, idet man klart kan erkende selv små forskelle i bevoksningshøjder. Dette kan bruges til litra- og bevoksningsinddeling.

Scanningerne ajourføres løbende, ved at en femtedel af landet overflyves hvert år. Dermed er data aldrig mere end fem år gamle. Denne frie landsdækkende scanning med så stor nøjagtighed er unikt for Danmark og noget, vores nabolande ser på med misundelse.

Som skovejer står man med et helt unikt produktionspotentiale. Udover træeffekter, flis, naturoplevelser, frisk luft og rent grundvand, så kan skoven levere en lang række andre råvarer.

I vores nordiske nabolande er man langt med at udvinde en række værdifulde og miljøvenlige stoffer af råtræ, som kan erstatte en mængde olie- og metalbaserede stoffer. På bioraffinaderier splittes råtræet i sine bestanddele, som siden kan bruges i alt fra tekstiler og tøj til flasker, beton og fødevarer. Der er således ingen tvivl om, at efterspørgslen efter råtræ, eller rettere sagt træfibre, ikke vil blive mindre i fremtiden, og at man som skovejer står i en gunstig position.

Det vigtige bliver så ikke, om man kan sælge sit råtræ, men hvem man sælger det til. En bred afsætning og godt markedskendskab er nøgleord – også i fremtiden.

Nogle folk arbejder året rundt for at sikre pæne juletræer til millioner af hjem rundt omkring i Europa. Således er juletræsproduktion et stærkt professionelt erhverv, som kræver stor faglighed, dygtige medarbejdere, det helt rigtige areal, det rette plantemateriale og en god købmandssans. Når alt dette går op i en højere enhed, kan en juletræsavler så også sælge op til 80-90 % af træerne fra en kultur.

Men det kommer ikke bare af sig selv. Hvert enkelt juletræ bliver ”besøgt” 30-40 gange i løbet dets liv for at blive klippet og nippet til i form, få justeret topskuds- længden, blive gødet, bundklippet, mærket, fældet og meget mere.

Så næste gang du går med familien rundt om træet juleaften, kan du sende en venlig tanke til dem, der året rundt arbejder med en af Danmarks store eksportsucceser.

• Læs mere om juletræer og pyntegrønt

Når skovens løvtræer skoves, sker det efter nøje overvejelser. Træerne har stået i skoven i generationer, så derfor er en god planlægning af skovningen væsentlig for  at få mest udbytte af træet. Værdien af en kævle stiger, jo færre og mindre knaster  den har og jo større diameteren er, hvilket gør en optimal udnyttelse mulig. Afhængig af træart tager det 90-140 år, før træstammen er stor nok.   

Under væksten sørger skovfogeden via korrekt tynding for, at træerne smider grenene på de nederste 8-12 meter, hvilket giver smukt træ uden væsentlige knaster og bark- skader. Således er plantning og dyrkning af løvtræ et projekt, som strækker sig over generationer. 

Ask, bøg og eg bruges til møbler og gulve. Det bedste træ bruges til luksusprodukter som dyre møbler, luksusgulve eller endda skibe, hvor eg er godt som skibstræ. Dette træ sælges til aftagere i Danmark og Nordtyskland. Den næste klasse løvtræ sælges til træhandlere, som eksporterer kævler til Asien med Kina som hovedaftager, hvoraf 80 pct. bruges til planke- eller parketgulve. Resten sælges som flis, brænde eller cellulosetræ.

De store storme rammer skovejerne hårdt og ubarmhjertigt, og især det sene efterår er højsæson for stormvejr. Både før og efter en storm er det meget vigtigt med korrekt rådgivning fra en erfaren skovfoged, således at tabet minimeres på både kort og lang sigt. 

Umiddelbart efter en storm vil skovfogeden sammen med skovejeren gennemgå mængden af stormfaldstræ og komme med anbefaling til afsætning og genplantning samt eventuel revurdering af skovens driftsformål. Dalgas bruger bl.a. droner til at skabe hurtigt overblik over skadernes omfang, og dette overblik muliggør rigtig planlægning og prioritering. 

Her bidrager Dalgas med både værdifulde markedsinformationer, som gør det lettere at agere hurtigt, og med et bredt netværk af afsætningsmuligheder i hele Europa. Endelig sikrer vores egen logistikafdeling transporten af træeffekterne med både lastbil, tog og skib. Dette sikrer, at skovejerne ikke brænder inde med værdifuldt træ.